Pædagogisk læreplan

Her kan du læse den styrkede pædagogiske læreplan for os i Søbjerggård Børnehus 2020

Hvem er vi?

Søbjerggård er et integreret bevægelsesdagtilbud med plads til 110 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn. I Søbjerggård graduerer vi den pædagogiske hverdag efter barnets alder og udviklingstrin. Vi er organiseret i stuer som beskrevet her:

  • To vuggestuegrupper (0-2årige), Andedammen og Fiskedammen.
  • Tre mellemgrupper (3-5årige) Høloftet, Stalden og Laden.
  • To storbørns grupper (5-6årige) Musereden og Stuehuset.
  • ”Det Særlige Tilbud” med plads til 4 børn i udsatte positioner.

For at sikre, at det enkelte barn i Søbjerggård får mulighed for at udnytte sit potentiale, er det af afgørende betydning, at det pædagogiske personale har et indgående kendskab til barnet. Det betyder bl.a at vi er opsøgende på børnene også dem der ikke nødvendigvis går på egen stue og at vi overleverer viden om barnet ved stueskift. Vi arbejder med, at de ældste børn er rollemodeller for de mindre, og de ældste vænnes til at tage hensyn til de mindre, bl.a. gennem vores interne brobygningsarbejde.

Gode læringsmiljøer tænkes ind i vores fysiske og æstetiske rammer. Det er vigtigt for vores institution, at materialer er placeret i børnehøjde og ser indbydende ud. Det samme gælder indretning af rummene, valg af legeredskaber, samt legepladsens indretning. I Søbjerggård er vi bevidste om at legepladsen og ture, også er pædagogiske læringsmiljøer.

Når man som barn har gået i Søbjerggård, så har der været arbejdet målrettet med barnets samlede udvikling, men med særlig vægt på nedenstående områder, da vi fra forskning ved, at det har en særlig betydning for børnenes muligheder for trivsel, udvikling og læring både her og nu, men også for resten af livet:

  • Vedholdenhed
  • Impulskontrol
  • Selvregulering
  • Selvhjulpenhed
  • Tro på egne evner (self-efficacy)

Arbejdet i alle aldersgrupper er derfor planlagt med henblik på at opbygge disse kompetencer med hensyntagen til børnenes alder og nærmeste udviklingszone.

I 2020/21 har den samlede personalegruppe undervisning i anerkendende og relationel pædagogik for alle børn i forløbet ”når det særlige møder det almene”. Undervisningen omsættes via aktionslæring mellem undervisningsgangene, så personalet har en øvebane i praksis.

Arbejdet med det pædagogiske grundlag og de 6 læreplanstemaer

Det pædagogiske grundlag, er vores pædagogiske fundament. Det beskriver vores børnesyn og hvad vi gerne vil give vores børn med videre i livet. Det har fokus på personalets betydning for læringsmiljøet og hvordan vi skaber læringsmiljøer i hele vores hus, gennem hele dagen, hvor børn tilbydes et miljø der understøtter trivsel, udvikling, dannelse og læring for alle børn fra 0-6 år.

Dette grundlag er den praksistilgang vi har til børnene sammen med de 6 læreplanstemaer, som beskrives herunder. Både det pædagogiske grundlag og de 6 temaer er vores rettesnor gennem vores praksis gennem hele dagen og ikke kun i de vokseninitierede aktiviteter.

Her i Søbjerggård arbejder vi med et årshjul, hvor vi 3 mdr af gangen arbejder med et fælles tema for hele huset, det kunne f.eks være ”Eventyr og fortællinger” eller ”Min fantastiske krop”. Personalet planlægger fælles for hver aldersgruppe på tværs af stuer hvad børnene skal have ud af temaforløbet og forbereder derefter stuevis hvilke aktiviteter der så skal laves. Nogle af aktiviteterne laves på tværs af stuer.

Vores evalueringer tager dels afsæt i læringsperspektivet, altså fik vores børn den læring med fra perioden som ønsket og dels i medarbejdernes tilgang (det pædagogisk grundlag) til de enkelte børn for hele tiden at kunne justere vores individuelle faglige praksis.

Læringsblomsten

Børne- og Undervisningsministeriet  har udarbejdet læringsblomsten - en visuel måde at vise de forskellige elementer i læreplanen, formet som en blomst. 

Den pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag (tydeliggjort i de blå blade i blomsten) samt de seks læreplanstemaer (de røde blade i blomsten) og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse.

Det fælles pædagogiske grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

    Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

    De centrale elementer er:

    • Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.

    • Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    • Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    • Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    • Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

    • Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

    • Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    • Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.

    • Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

     

    Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

    Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

  • Barnesyn

    Hvad siger loven?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Hvordan gør vi?

    Det har stor betydning for barnets trivsel, at det bliver set og hørt i børnehøjde, ud fra et positivt og anerkendende perspektiv. At barnet mødes, både følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt, samt anerkendes for sine positive intentioner og initiativer.

    Ved at støtte barnet i at turde folde sig ud, tro på sig selv og blive accepteret for den ”jeg er” og ikke kun for det ”jeg gør”, opbygges barnets selvværd, som er grundlaget for al udvikling. Højt selvværd bevirker, at barnet kan, vil og tør sætte sine spor i den fælleskultur, som dagtilbuddet har. Denne udvikling forudsætter, at vi er nærværende, anerkendende og tilgængelige og ikke mindst nysgerrige voksne.

    Vi prioriterer at give børn medbe­stemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangs­punkt i børnenes perspektiver, og hvor den børneinitierede leg fremmes af det pædagogiske personale, som værner om børnenes initiativ, fantasi og virkelyst og opleves aktivt deltagende og nærværende i børns leg.

    Derfor værner vi om børns ret til at være børn, til at være forskel­lige og til at udvikle sig i forskelligt tempo.

    Børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde – når der er tale om både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået.

    • Jeg bliver behandlet ligeværdigt og retfærdigt
    • Jeg bliver set og hørt
    • Jeg bliver mødt af omsorgsfulde voksne
    • Jeg bliver mødt, der hvor jeg er udviklingsmæssigt
    • Jeg er en vigtig del af fællesskabet
    • Jeg er tryg
    • Jeg tør udfolde mig
  • Dannelse og børneperspektiv

    Hvad siger loven?

    Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe. 

    Hvordan gør vi?

    Dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever at medvirke i og have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det dannende ind­hold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for børnenes måder at begribe og handle på i en digitaliseret og global verden.

    Vi arbejder med dannelse på mange forskellige måder. Dels ud fra en lav praktisk forståelse der minder om dyder, hvad er god forventelig adfærd i bestemte situationer, men også ud fra en betragtning om at et dannet menneske er et menneske der grundlæggende hviler i sig selv og føler sig tryg og kompetent til at vurdere hvad der er hensigtsmæssig adfærd også når barnet (og senere i livet, som voksen), står i endnu ukendte og uafprøvede situationer.

    • Jeg lærer at sige godmorgen, når jeg kommer og farvel, når jeg går hjem
    • Jeg oplever medbestemmelse – mine idéer bliver grebet
    • Jeg lærer at respektere både mig selv og andre
    • I storbørnsgrupperne lærer jeg at give hånd og se hinanden i øjnene
    • Jeg lærer at forhandle, gå på kompromis og løse konflikter
    • Jeg oplever at der ind i mellem stemmes om tingene og at acceptere at flertallet bestemmer

    Vi tror på at også vores fokusområder nævnt i indledningen kan klæde børnene på i forhold til dannelse:

    • Vedholdenhed
    • Impulskontrol
    • Selvregulering
    • Selvhjulpenhed
    • Tro på egne evner
  • Leg

    Hvad siger loven?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    Hvordan gør vi?

    Søbjerggård fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen og den legende tilgang er grundlæggende, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.

    Vi har samtidig et ansvar for at have opmærksomhed på, hvordan lege­fællesskaberne i de tilrettelagte og spontant opståede lege blandt børnene udvikler sig og løbende vurdere, om det er nødven­digt at rammesætte legen, så alle børnene trives i legen, prøver nye roller og sociale kombinationer og har en (positiv) oplevelse af at være med.

    Læringsrum i legen

    Personalet bevæger sig således hver dag i en række læringsrum i legen (inspireret af Basil Bernstein).

    Læringsrum 1

    • Hvor den voksne går forrest og barnet går bag den voksne
    • Barnet har ringe indflydelse på indhold og form

    Læringsrum 2

    • Hvor barnet går ved siden af den voksne
    • Barnet har nogen indflydelse på indhold og form

    Læringsrum 3

    • Hvor barnet går forrest og den voksne går bag barnet
    • Barnet har høj indflydelse på indhold og form

     

    • Jeg bliver mødt af pædagoger som er med til at lege
    • Jeg møder rammesat leg, der inspirerer mine lege
    • Der er voksne omkring mig på forskellige ”legestationer” inde som ude
    • Jeg leger med intakt og aldersvarende legetøj
    • Jeg har mulighed for at gemme en god leg
    • Det meste af legetøjet er i en højde, så jeg selv kan nå det
  • Læring

    Hvad siger loven?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

    Hvordan gør vi?

    I Søbjerggård mener vi, at børn udvikler sig, lærer og forstår primært igennem kroppen i relationen til andre mennesker, så interaktionen mellem det pædagogiske personale og børn går forud for selve aktiviteten. 

    Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs, derfor skaber vi i Søbjerggård et inddragende og trygt læringsmiljø, hvor børn lærer ved at kunne være nysgerrig og udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål og hvor de voksne er rollemodeller/karavaneførere. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund.

    Børnene bliver mødt af nysgerrige voksne, som udfordrer og giver mulighed for at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser – at lære ved at gøre i stedet for kun at få fortalt. Hvad mon der sker hvis……?

    Læring sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte og styrede aktiviteter og rutine­situationer som fx frokosten og garderoben.

    I Søbjerggård skal børnene have mulighed for at behandle og eksperimentere med deres erfaringer fra hjemmet og andre arenaer. Vi bruger børnenes legeindhold som pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring for deres læring og udvikling, og hvad der derfor er oplagt at arbejde videre med i plan­lagte læringsaktiviteter sammen.

    • Jeg oplever et trygt læringsmiljø, så jeg kan lege og lære
    • Jeg tør fejle og gøre egne erfaringer
    • Jeg bliver hjulpet, når jeg er usikker og synes tingene er svære
    • Jeg har mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer
    • Jeg får lov at lære på mange forskellige måder
    • Jeg lærer i relationer med andre
  • Børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 

    Hvordan gør vi?

    Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og det pædagogiske personale. Børnefællesskaber i Søbjerggård skaber rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges.

    I hverdagen er der plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, til nye relationer, samt mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Og personalet er ansvarlige for at det kommer i spil for alle børn.

    Det er det pædagogiske personales og ledel­sens opgave at skabe en balance mellem individ og fælles­skab i dagtilbuddet.

    • Jeg er en del af et børnefællesskab
    • Jeg har mindst én god ven at lege med
    • Jeg bliver respekteret og lyttet til for den jeg er
    • Nogle er gange er jeg i centrum og andre gange giver jeg plads og lytter
    • Når det er svært for mig, bliver jeg hjulpet ind i børnefællesskabet
  • Pædagogisk læringsmiljø

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Hvordan gør vi?

    Det pædagogiske lærings­miljø er til stede hele dagen. Det er baseret på et samspil mel­lem personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, normering, digitale redskaber, den æstetiske udformning mv. Der er også en række andre elementer, som det empatiske sam­spil med de andre børn og det pædagogiske personale, udfordrende dialoger og situationer, forældresamarbejdet og hverdagens rytme som spiller ind. Vores pædagogiske læreplan skal understøtte og tydeliggøre samspillet mellem disse for­hold.

    Ved etablering af et pædagogisk læringsmiljø vil det være en forudsætning, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

    Når det pædagogiske personale skal etablere pædagogiske læringsmiljøer, indebærer dette også, at personalet skal gøre sig pædagogisk-didaktiske overvejelser i forhold til om det pæda­gogiske læringsmiljø, understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling.

    Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges altid, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Personalet er sig bevidst at den måde de møder det enkelte barn er af afgørende betydning for læringsmiljøet.

    • Jeg møder forberedte, imødekommende og tydelige voksne
    • Jeg møder indbydende og inspirerende læringsrum
    • Jeg bliver inddraget i hverdagsrutinerne
    • Jeg bliver introduceret til mange forskellige læringsmiljøer i løbet af en dag
    • Jeg deltager i både store og små fællesskaber
  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

    Hvordan gør vi?

    Det daglige forældresamarbejde i Søbjerggård bygger på et til­lidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børnenes trivsel, udvikling og læring.

    Søbjerggård og forældrene afstemmer gensidige forventninger til hinanden i forhold til både det individuelle forældresamarbejde og det mere generelle forældresamarbejde ved 3 mdr samtalen og løbende ved behov.

    Personalet vil i det daglige forældresamarbejde, hvor forældre afleverer og henter deres barn, også lejlighedsvist kunne fortælle forældrene om barnets sociale hverdagsliv og læring i dagtilbuddet og være i dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Ved behov indkaldes til samtale af enten dagtilbud eller forældre.

    Alle forældre er forskellige, og det er personalets og ledelsens ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejdet, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov.

    Søbjerggård har en forældrevalgt forældrebestyrelse, der kan fastsætte principper og være bindeled mellem personale og den samlede forældregruppe.

    • Personalet er nysgerrige og samskabende i samarbejdet med forældrene
    • Personalet er guidende og vejledende i forældresamarbejdet
    • Der bliver taget højde for den enkeltes forudsætninger
    • Der er daglig kontakt mellem forældre og personalet
    • Der er altid mulighed for at få en dialog/aftale et møde med personalet
    • Der er fokus på den gode historie om barnet
  • Børn i udsatte positioner

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

    Hvordan gør vi?

    Med børn i udsatte positioner forstås børn med en udfordret socio­økonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet, børn med begivenhedsbetingede udfordringer, som f.eks forældres skilsmisse mv. Det betyder at alle børn kan opleve at være i en udsat position i løbet af sin barndom. I lighed med andre børn lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

    At etablere et pædagogisk læringsmiljø for børn i udsatte positioner handler ikke altid om at trække et enkelt barn ud af det almene børnefællesskab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det handler som udgangspunkt om, at børn i udsatte positioner skal udfor­dres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter.

    Børn i udsatte positioner kan kortvarigt trækkes ud af det store børnefællesskab med henblik på en særlig stimulerende indsats der kan gavne barnet når det igen indgår i det store fællesskab.

    Alle børn i dagtilbud har krav på at blive stimuleret og blive mødt med positive forventninger. Det er afgørende, at det pædagogiske personale, på linje med forventningerne til de øvrige børn i dagtilbuddet, har positive forventninger til et barn i en udsat position. Børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefælles­skabet.

    Det kræver en skarp opmærksomhed hos ledelsen og det pædagogiske personale at tilrettelægge trygge pædagogiske læringsmiljøer for trivsel, læring, udvik­ling og dannelse hos børn i udsatte positioner.

    Vi har særlig opmærksomhed på de udsatte positioner, både i vores ”særlige tilbud” og generelt i børnegrupperne.

    • Jeg bliver anerkendt for den jeg er
    • Jeg møder voksne, der tager ansvar for, at jeg føler mig betydningsfuld i fællesskabet
    • Jeg møder imødekommende voksne og trygge læringsmiljøer
  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Hvordan gør vi?

    Det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn har fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer. Vi arbejder med børnefællesskaber, med at understøtte børns lyst til at lære og give dem mod på nye oplevelser.

    For at ruste barnet til skolelivet, samler vi de ældste børn på en eller to stuer, alt efter hvor mange ”storbørn” vi har det pågældende år. Her arbejder vi bevidst for forsat at støtte udvikling af barnets selvværd, selvstændighed og lysten til at lære. Vi arbejder med Slagelse Kommunes vedtagne ”Kanon” for af bygge bro for barnet mellem dagtilbud og skole. Denne brobygningsmodel indeholder tre temaer: Krible Krable, Min fantastiske krop og Villads fra Valby, som barnet bliver introduceret for. På den måde, møder alle børn noget de kender i børnehaveklassen og får en ”Aha” oplevelse, som er fremmende for selvværdet.

    Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, tager udgangspunkt i den styrkede læreplan. Dette arbejde starter helt fra vuggestuen og er altså ikke noget der iværksættes det sidste år. Vi brobygger med Marievangsskolen via besøgsdage, hvor vi også møder børn fra andre børnehaver til de kommende børnehaveklasser. Allerede der, får børnene mulighed for at møde hinanden og lege sammen. Marievangsskolen er vores distriktsskole og vi brobygger derudover differentieret med andre skoler i Slagelse.

    • Jeg bliver introduceret til emner, som jeg kan bygge videre på i skolen
    • Jeg oplever en sammenhæng til børnehaveklassen gennem Kanonen
    • Jeg oplever flere ture ud af huset
    • Jeg kommer på besøg på Marievangsskolen
    • Jeg møder mine kommende klassekammerater fra andre børnehaver
    • Jeg får besøg af min kommende børnehaveklasselærer
    • Jeg er med til fællesafslutning for storbørnsgrupperne
Øvrige krav til indholdet i læreplanen
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

    Hvad gør vi?

    Som led i arbejdet med den styrkede læreplan, inddrager vi lokalsamfundet for at styrke Søbjerggårds pædagogiske læringsmiljø. På sigt ønsker vi at inddrage frivillige som bidrager med deres specielviden og erfaringer fx en ældre borger, der kommer og fortæller om egen barndom eller en tømrer, der kommer og lave et ”byggeprojekt” med en gruppe børn.

    Eksempler på samarbejdspartnere

    • Slagelse Bibliotek
    • Slagelse Museum
    • Vesthallen
    • Lokale idrætsforeninger som kommer her i Søbjerggård
    • Besøg på Rådhuset
    • Kongehavecentret
    • Det Lille Teater
    • Falck
    • Brandstationen
    • Lokalpolitiet
    • Bondegårdsbesøg
    • Naturskolen
    • Kulturbussen
    • Familiespejdere
    • Andre daginstitutioner
    • Besøg på forældrenes arbejdspladser
    • Kavo – genbrugsstationer
  • Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hvad siger loven?

    Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

    Hvad gør vi?

    Børnemiljøet i Søbjerggård vurderes i et børneper­spektiv. Det indebærer, at børnemiljøet bliver vurderet med børnenes øjne, ligesom børnenes oplevelser af børnemiljøet bliver inddrages i vurderingen af børnemiljøet afhæn­gigt af børnenes alder og modenhed. Der lægges vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv. Det betyder blandt andet at vi laver børneinterviews og sætter beslutninger til afstemning.

    Vi opdeler børnegrupperne i mindre grupper ved aktivt at anvende legeplads, gangarealer eller lignende i hverdagen med henblik på at skabe et bedre børnemiljø i form af et reduceret støjniveau, styrke relationer, fordybelse og understøtte vores pædagogiske tiltage fx LæseLeg og ”Fri for Mobberi”– og dermed styrke trivsel og læring hos børnene.

    Det psykiske børnemiljø omhandler for os, samspillet mellem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, om der finder mobning sted blandt børnene. Vi anviser børnene med hensigtsmæssige handlemuligheder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang.

    Vores æstetiske børnemiljø omhandler stuernes indretning og udsmykning og skal opleves stimulerende og inspirerende på børnene. Det omhandler omgivelserne indenfor og udenfor, så de er udformet på en måde, der fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille lege og som styrker deres sociale, motoriske og kognitive udvikling, og giver et godt læringsmiljø.

    Søbjerggårds gode fysiske børnemiljø omhandler reduktion af støjniveauet og skabe de bedste muligheder i forhold til: indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktivi­teter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads, udearealer, og stuernes indretning.

    • I Søbjerggård respekterer børn og voksne hinanden
    • Jeg har ret til at give udtryk for min mening og krav på, at denne mening respekteres
    • Jeg har ret til inspirerende og stimulerende omgivelser at lege i
    • Jeg har indflydelse på det æstetiske udtryk
    • Jeg har ret til et rent toilet
De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Hvad siger loven?

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi vil i dagligdagen være lyttende og give positiv respons. Motivere barnet til at være aktivt deltagende - f.eks. hjælpe barnet til at lære at tage tøj på/af, lære at spise selv, øve toiletbesøg, se og høre barnets initiativer, møde barnet anerkendende med øje for barnets udviklingsniveau. Vi vil skabe rum og rammer til fordybelse hvor barnet selv kan nå legetøjet og kan finde rum til ro og leg men også understøtte barnets gåpåmod, at bruge sin krop aktivt – at turde prøve noget nyt.

    Læringsmiljø 3-6 år

    vi inddrager barnet i beslutningsprocesser (introduktion til demokrati) og følger og udfordrer alle børns udviklingsniveau.

    Børnene deltager i praktiske opgaver i hverdagen for at lære om ansvarlighed for fællesskabet og egen selvstændighed. Vi giver barnet udfordringer igennem forskellige aktiviteter som formår at flytte grænser og give succes oplevelser. Alle aktiviteter understøtter selvstændighed og livsduelighed og arbejder med aktiviteter som klæder barnet på til en god skolestart. Det overordnede formål er at give alle børn tro på egne evner og at skabe et billede af, at barnet er god nok som det er uanset udviklingsniveau.

    Vi inddrager børn fra ”det særlige tilbud” på stuerne for at lære alle børn at acceptere forskellighed bl.a ved at præsentere nye lege konstellationer for alle børn.

  • 2 - Social udvikling

    Hvad siger loven?

    Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi støtter barnet ved at se det og være opmærksomme på behov og initiativer. Børnene leger i denne alder mest ved siden af hinanden, men vi lærer gradvist børnene at hjælpe hinanden og at blive opmærksomme på – hvad kan jeg, hvad kan du. Vi øver medindflydelse igennem deltagelse, som eksempel at vælge hvilken sang vi skal synge til samling. Vi øver i at vente på tur og gradvist at kunne dele. Vi bruger ”Fri for mobberi” og vi arbejder med at barnet kan mærke sig selv og aflæse andres kropssprog. Vi tager udgangspunkt i barnets forudsætninger for at give børnene mulighed for deltagelse på forskellige niveauer.

    Den voksne er tydelig, rolig og venlig og guider med øjenkontakt i relationerne. Vi anerkender betydningen af relationer mellem den voksne og barnet, men også mellem børnene.

    Vi sætter børn i nogle situationer, hvor de får lyst til at lære, primært ved at få lov til at sanse og erfare kropsligt. Vi opdeler i små grupper for at understøtte og udvikle det enkelte barn. Vi prioriterer gentagelser og daglig fast rytme – forudsigelighed for at give tryghed.

    Læringsmiljø 3-6 år

    Fortsat fokus på gentagelser. Vi introducerer til sociale stueregler (hvordan er man en god ven?), for at skabe medbestemmelse/ejerskab og ansvar for gruppen. Vi tager på ture ud af huset for at styrke fællesskabet. Vi laver aktiviteter og skaber relationer på tværs af stuerne og arbejder med at barnet forstår andres følelser igennem arbejdet med empati, ”Fri for mobberi” og at børnene er en del af en børnegruppe med forskellige baggrunde og kulturer. Vi bruger legen og læringsmiljøet til at skabe nye relationer igennem legen. Vi har fokus på at personalet er rollemodeller og prioriterer at gå foran og vise børnene lege og legemuligheder og hvordan legemiljøerne, kan benyttes. Dette er et løbende fokus for at give børnene nye input til nye lege.

  • 3 - Kommunikation og sprog

    Hvad siger loven?

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi sætter ord på omgivelser, handlinger og oplevelser igennem hele dagen. Vi giver barnet tid og rum til at udtrykke sig. Vi har på stuerne hængt billeder op i børnehøjde der kan give anledning til samtale og dialog. Personalet agerer som rollemodeller med en god omgangstone og minimerer unødvendig støj. Vi spejler børnene i deres sprog og udtryksformer.

    Vi holder dagligt samling hvor sang er i fokus og benytter dialogisk læsning.

    Vi introducerer til rim og remser og vi deler børnene op i mindre grupper, hvor vi laver forskellige mund motoriske øvelser: Puste, suge, drikke, tungeøvelser.

    Vi ved at motorik og sprog hænger sammen, så vi har i forbindelse med sprogudviklingen fokus på kroppen, så vi arbejder med grundmotorikken og danser og synger sammen.

    Læringsmiljø 3-6 år

    Vi laver aktiviteter også kropslige, der styrker begrebsverden og den sproglige forståelse. Vi er opmærksomme på at lytte til hinanden herunder også at personalet lytter til barnet er færdig med at fortælle. Vi opfordrer til at sætte ord på handlinger.

    Afholder samlinger og børnemøder, hvor børnenes meninger og holdninger tages alvorligt.

    Vi taler med barnet således at samtalens regler læres (kunne lytte/tale og vente på tur) og arbejder med at udvikle barnets mimik og kropssprog samt kunne aflæse andres kropssprog.

    Vi arbejder med rim og remser og lyde på et alderssvarende niveau og synger sange.

    Vi er som personale bevidste om ikke kun at give svar, men også at besvare børnenes spørgsmål og fortællinger med et uddybende spørgsmål, der får barnet til at sige mere.

    Vi sprogvurderer, når vi er nysgerrige på barnets sproglige niveau eller når vi kan høre der er sproglige udfordringer.

    Vi arbejder tæt sammen med husets tale-høre konsulent.

  • 4 - Krop, sanser og bevægelse

    Hvad siger loven?

    Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

    Vi ved at ca. hvert 3. barn har motoriske udfordringer i 0. klasse og vi kender til betydningen af at have en fysisk kompetent krop i forhold til det daglige liv og gøren, men også i forhold til skolelæring. Derfor prioriteres dette element højt i Søbjerggård Børnehus, som er et bevægelsesdagtilbud. Vi ser børn som værende kropslige men bruger også bevægelsen og kroppen i det hele taget til at lære børn at finde ro.

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi tjekker via bevægelseslege alle vores børns motoriske niveau.

    Vi deler børnene op i mindre grupper for at styrke nærværet og fokus på det enkelte barn. Vi skaber rammer for børnene hvor vi giver dem mulighed for at bruge både fin- og grovmotorikken i aktiviteter i løbet af hverdagen som f.eks: hælde mælk/vand op, bygge med Lego, lave puslespil, hoppe, kravle op, krybbe under, danse, tage tøj af og på osv. Vi tager ansvar for at børnene får brugt deres sanser, ikke bare se, høre, lugte og smage, men også de 3 primære sanser, da vi mener at kroppen har betydning for al anden læring og at børn lærer, forstår og erfarer gennem brug af krop. Vi skaber derfor rammer hvor børnene får mulighed for at bruge deres krop alsidigt, både på stuen, men også i vores sal på 1. salen.

    Læringsmiljø 3-6 år

    Vi tjekker via bevægelseslege alle vores børns motoriske niveau.

    Personalet skaber de fysiske rammer, så alle børn udfordres på legepladsen og indenfor. Vi ved at vores regler kan begrænse fysisk aktivitet, så derfor bestræber vi os på kun at have regler der er nøje overvejet.

    Børnene tilskyndes til selv at være fysisk aktive i deres aktiviteter og vi er bevidste om at personalet er rollemodeller. Finmotoriske aktiviteter implementeres i aktiviteterne i dagligdagen og større projekter

    Vi lader børnene eksperimentere med at bevæge sig på forskellige underlag som f.eks. sand, græs, fugtigt, tørt hårdt og blødt. Sanglege, grundmotorik og bevægelseslege prioriteres højt. Vi tilstræber at stillesiddende aktiviteter ike strækkes over for lang tid, og gerne at det hørte kan prøves af kropsligt.

    Hver stue benytter salen på 1. sal ugentligt.

  • 5 - Natur, udeliv og science

    Hvad siger loven?

    Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

    I det fysiske læringsmiljø er vi gradvist ved at udskifte fra plastik til mere bæredygtige materialevalg hvor der er muligt.

    Læringsmiljø 0-2 år

    Børnene skal erfare naturen kropsligt og sansemæssigt, se – høre – føle – smage og lugte naturen. Derfor vil vi tage på ture hvor børnene får de muligheder. Vi inviterer naturen indenfor - sår og planter. Vi laver bål, lave mudderkager og plasker i vandpytter på vores legeplads. En legeplads hvor børn kan se og mærke træer og buske – sol/skygge – sand og legeredskaber i børnehøjde. Vi prioriterer medindlevelse og voksenstøtte til barnet i forhold til at opleve naturen. Vi taler om at rydde op og samle affald og inddrager dette fokus på vores ture.

    Læringsmiljø 3-6 år

    Vi tager på ture med henblik på at opleve og sanse naturen. Vi læser bøger om naturen – taler om dyr, planter og årstider og forsøger at finde de ting vi læser om ude i vores nærmiljø for at børnene ikke kun hører om det, men også erfarer og sanser/forstår på egen krop. Vi laver små science forsøg og prøver sammen at blive dygtigere til det. Vi synliggør naturoplevelser gennem eksperimenter med at så og plante. Skabe rum for ansvarlighed omkring f.eks. skrald og ageren i naturen og introducerer gradvist børnene til klima og miljø. Vi skaber rum for ansvarlighed omkring bæredygtighed – genbrug – oprydning i naturen.

    Vi leger med vores forprogrammerede robot, laver nye baner og taler om hvordan vi kan styre robotten.

    Vi eksperimenterer med det digitale – billeder/optagelser af dyr – genkendelse af f.eks. en frø og en tudse.

    Vi studerer naturen igennem forstørrelsesglas, optagelser af dyr, præsentere det digitalt for forældre og øvrige børnegrupper.

    Personalet er rollemodeller for at fremme nysgerrighed, afprøvning – hvad sker der hvis….

  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Hvad siger loven?

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

    Alle grupper går i kirke til jul. Der afholdes danske traditioner som Fastelavn, Påske og Lucia.

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi afholder danske traditioner ved lige som; Fastelavn, Påske, Sct. Hans, Jul. Vi vil præsentere forskellige materialer for børnene; maling og ansigtsmaling, klippe med saks, klistre, udklædning, forskellige papirtyper og farver

    Vi vil ved festlige lejligheder lytte til musik, danse, spise, se teater og synge. Vi inviterer lejlighedsvis forældre og bedsteforældre indenfor. Vi fejrer det enkelte barns fødselsdag og deltager i højtider også udenfor huset. Fødselsdage afholder vi dog altid i huset.

    Læringsmiljø 3-6 år

    Vi skruer op for formidlingen, så børnene får forklaringer på traditioner. Der males, tegnes og ophænges dokumentation for andre landes kulturer og traditioner. Børnenes produkter og oplevelser anerkendes ved, at der laves ferniseringer og udstillinger. Vi besøger biblioteket og diverse kulturtilbud. Fejrer fødselsdage og højtider. Vi introducerer til forskellighed på tværs af kulturer.

    Laver projekter der giver børnene kendskab til de danske traditioner. Vi introducerer børnene for gamle sange, sanglege og litteratur.

    Vi lader børnene få indsigt i andre lande, mennesker og deres kulturer – igennem bøger, maddage, besøg og film. Vi har i storebørnsgrupperne verdenskort på væggene, som inddrages hvor det kan. Vi tegner flag fra forskellige lande og snakker om børnenes egen nationalitet.

    Bruger IT til at opleve andre lande.

    Fødselsdage holdes i huset indtil man når storbørnsgrupperne, så er der mulighed for at komme hjem på fødselsdagsbesøg.

Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

    Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

    Med andre ord: Hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

    Vi har 3 forskellige planlægningsperioder i løbet af et år:

    1. 3x årlige temaer
    2. sommerferie aktiviteter
    3. julerier i december

    Vi planlægger hvert af de 3 perioder inden opstart fælles i hver aldersgruppe. Alle stuer indsamler læringsdokumentation for perioden. Vi del-evaluerer løbende på stuemøder hver stue for sig og slut-evaluerer på fælles personalemøde for alle stuer når periode slutter.

    Når det gælder det pædagogiske grundlag, så kigger vi det efter i sømmene ved løbende at gå på jagt efter eksempler. Det betyder, at personalet på skift får til opgave at være på jagt efter observationer der kan vise, at vi arbejder som vi skriver eller måske viser, at vi ikke arbejder som vi skriver. Disse observationer skal give anledning til løbende justering af praksis og læringsmiljø.

    Der ud over vil vi, når vi oplever situationer eller ting der ikke fungerer, være nysgerrige på hvorfor og lede efter hvordan vi kan justere. Metode er endnu ikke valgt, vi vil prøve de forskellige metoder herunder af.

    • Børnene spørges både før projektet og efter projektet – så deres ideer og meninger kommer med i evalueringen
    • Personalet spørges efter endte projekter/temaer og data gemmes til den endelige dokumentation.
    • Forældrene får spørgeskema til forældremødet og data gemmes til endelig dokumentation
    • Der er daglig eller ugentlig dokumentation på læringsmiljøerne. Vi udstiller løbene billeder på opslagstavler, vægge og Tabulex.
    • Dokumentation foretages fortrinsvist digitalt.
    • Vi dokumenterer og gemmer alle vurderinger/målinger/udsagn og refleksioner på alle 12 fastsatte. mål og udgiver på hjemmesiden efter 2 års perioden.
    • Vi laver en samlet dokumentation der er overskuelig og let læselig for alle brugere/forældre

    Intern dokumentation består i opsamlinger på personalemøderne.

    Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

    Vi evaluerer vores læreplan hvert andet år i lige år. Det gør vi ved at sammenholde de løbende tema evalueringer, personalets observationer målrettet vores pædagogiske grundlag og ved et forældrespørgeskema.

    Det sker i foråret og samles til en evaluering der offentliggøres på hjemmeside d. 1/6 i lige år.

Evaluering - foråret 2021
  • Arbejdet med den pædagogiske læreplan

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

    Søbjerggård Børnehus fik ny leder 01.11.19. Vi har i huset foretaget rigtig mange ændringer i perioden. Ting er blevet prøvet af i perioder, noget er blevet andet ændret igen. Der har på trods af et år med Covid udfordringer været en god udvikling i Søbjerggård Børnehus. Vores fokus siden 01.11.19 har i prioriteret rækkefølge været: 

    1. Morgenorganisering med henblik på at skabe mindre børnegrupper, ro og bedre afleveringer
    2. Skabe et æstetisk miljø, med fokus på oprydning og vedligehold
    3. Tydeligt tematiserede lege og læringsmiljøer der inspirerer børn til leg
    4. En rød tråd fra vuggestue til storbørnsgruppe, med fokus på interne overgange

    Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

    Vores intention er, at vi løbende har evalueringer af vores temaperioder, vores organisering og pædagogiske hverdag på vores stue og personale møder (se beskrivelse af evalueringskultur i vores styrkede læreplan). Hvert andet år evalueres den samlede styrkede læreplan ved at sammenholde de løbende evalueringer og inddrage et forældrespørgeskema og børneinterviews

    Dette har vi dog været udfordret af grundet Covid restriktioner. Så vores evalueringer har været mere uformelle og især mundtlige.

    Vi starter dog i foråret 2021 med at nedskrive vores temaevalueringer på stuemøder.

    Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

    Det første år med ny leder er gået på at arbejde med elementerne under ”dagtilbud af høj kvalitet”, da det vurderes at det er fundamentet for at forstå arbejdet med den styrkede læreplan. Disse elementer ligger til grund for den styrkede læreplan, så der er arbejdet meget praksisnært med pædagogik og samspil med børnene uden at vi er nået til at italesætte sammenhængen.

    På personalemøde i februar 2021 opridses den udvikling Søbjerggård har gennemlevet det seneste år og sammenhængen mellem ledelsens prioriterede fokusområder og den styrkede læreplan italesættes. På pædagogisk dag i maj er temaet ”den styrkede læreplan i praksis”.

  • Evaluering og dokumentation af elementer i det pædagogiske læringsmiljø

    Hvad siger loven?

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pæda­gogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dag­til­buddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den ene side fx, hvordan børnesynet, børne­perspektivet og arbejdet med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side eksempelvis:

    • Børnegruppens trivsel og læring
    • Børn i udsatte positioners trivsel og læring
    • Tosprogede børns trivsel og læring
    • Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Fokus på enkelte elementer kan bidrage til at kvalificere evalueringen af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Udvalgte evalueringer

    I det følgende er udvalgt en evaluering, som vi har gennemført. Vi har samlet op på erfaringerne ved at svare på nedenstående fire spørgsmål. De fire spørgsmål knytter an til trinene i en evalueringsproces.

    Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte?

    Vi satte fokus på morgenorganisering, da der blev oplevet meget larm, der var mange børn og 3 voksne samlet i vuggestuen indtil kl. 7.15. Mange af dem var børnehavebørn som ikke havde noget alderssvarende at lege med.

    De mange børn og larmen fortsatte efterfølgende på 1 stue i børnehaven indtil ca. kl. 8.00. Det gav rigtig mange urolige børn og især børn i ”det særlige tilbud” var voldsomt udfordrede af strukturen og løb fysisk væk fra stuen og gemte sig. Børn løb rundt og kunne ikke sætte sig ved leg. Uroen betød at personalet ”slukkede ildebrande” og ikke havde tid til at gå ind i afleveringer af nyankomne børn.

    Formålet med dette fokus var at se om vi ikke kunne lykkes med at skabe en rolig morgen med tid til de gode afleveringer samt at skabe en struktur der kunne hindre børn i at løbe væk fra stuen.

    Det krævede ikke en langvarig evalueringsproces, det var tydeligt med det blotte øje.

    Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

    Dokumentationen for morgenstrukturen blev foretaget ved observationer.

    Leder mødte ind kl. 6.30 – 7.00 hver dag indtil billedet af hvad der skete var klarlagt.

    Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

    Der var en helt åbenlys sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø fra morgenstunden og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Børnene viste os det helt tydeligt ved at køre op i en kaos spiral.

    Uroen forstærkede børnenes urolige adfærd og tappede personalet for kæfter fra dagens start. Det blev helt tydeligt efter strukturændringer, hvordan miljøet påvirker børnene og deres muligheder for at kunne trives, udvikle sig, lære noget og dannes.

    Det er de samme børn der nu opleves helt anderledes rolige, fordybede i leg og ingen løber væk og gemmer sig. Det eneste der er ændret er rammen/strukturen.

    Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

    Vi omorganiserede morgenstrukturen sådan at der er 2 personaler i vuggestuen ved morgenmadsbordet, den 3. som før også var i vuggestuen, skal åbne direkte op i børnehaven og modtage de børnehavebørn der ikke skal have morgenmad. Hver gang der møder en kollega ind splitter man børnegruppen ved at åbne en stue mere.

    Der opsættes legestationer ved bordene, så det er tydeligt hvad børnene kan lave og alle børn sættes i gang med leg/aktivitet efter at have sagt farvel til forældre

    Forældre er inddraget i indsatsen og er blevet bedt om at aflevere deres børn i ”ro”, hvor de tidligere kunne aflevere med ”hvem kommer først”/ løb og kildeture, der kørte børnene op.

    Indsatsen er efterfølgende støttet ved vores fokus på etablering af inspirerende og tematiserede lege og læringsmiljøer på stuerne hvilket bevirker at børnene oftest selv går i gang med leg.

  • Inddragelse af forældrebestyrelsen

    Hvad siger loven?

    Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

    Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan.

    Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

    Den nuværende forældrebestyrelse blev på første møde i januar 2021 grundigt indsat i betydningen af at være et dagtilbud af høj kvalitet og at det er deraf den styrkede læreplan udspringer. De blev efterfølgende orienteret om hvordan vi det seneste år har arbejdet på langt de fleste elementer både i forhold til at skabe høj kvalitet, men naturligvis også fra vores læreplan.

    Bestyrelsen var meget optaget at især betydningen af at skabe høj kvalitet og det gav rigtig god mening for dem at få den viden og kunne koble det sammen med alle de forandringer de ser. Bestyrelsen var særligt optagede af hvordan den viden kan tydeliggøres for alle forældre, da de mener det vil øge motivationen for forældreopbakning til pædagogernes arbejde.

    I forhold til evalueringen af læreplanen bød bestyrelsen ind med at vi kunne udarbejde et spørgeskema til forældrene omkring hvordan de oplever udviklingen af de forskellige områder og elementer fra den styrkede læreplan. Dette spørgeskema udarbejdes inden sommerferien 2021.

  • Det fremadrettede arbejde

    Hvad siger loven?

    En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af den pædagogiske praksis, og målet er bedre pædagogiske læringsmiljøer for børnene gennem en systematisk evalueringskultur og en meningsfuld og udviklende feedback til det pædagogiske personale.

    Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på?

    Vi fortsætter vores brede udviklingsfokus (se punkterne indledningsvis), da det skal implementeres i bund før vi bygger ovenpå.

    MEN, fokus på, at vi skal have løftet især de mest udfordrede børn bliver et særligt fokus område sideløbende. Vi VIL mindske læringsuligheden blandt børn og til dette vil vi fordybe os i fokus på hvad er det vores børn har brug for, for at blive løftet trivselsmæssigt, læringsmæssigt, udviklingsmæssigt og dannelsesmæssigt? Vi tager afsæt i vores TOPI vurderinger for at få blikket rettet skarpt på det enkelte barn og rger så de før nævnte fokuspunkter fra indledningen til at stille skarpt i hvor vi skal justere og tilpasse vores læringsmiljø.

    Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

    Vi smider os fladt ned og siger at vi har en evalueringsplan. Den har bare været udfordret af Covid og retningslinjer, så vi holder fast i at prøve den af først, før vi foretager ændringer. 

    Hvordan har eller vil vi på baggrund af denne evaluering ændre og/eller justere vores skriftlige pædagogiske læreplan?

    Vi har endnu ikke foretaget ændringer på skrift, vi fortsætter vores indsats i praksis og venter til vi har haft vores pædagogiske dag i maj før vi laver en grundig opsamling og reviderer vores skriftlige læreplan.

Siden er sidst opdateret 8. marts 2021