Lus
Det er forældrenes ansvar, at deres børn undersøges og behandles for hovedlus.
- Den bedste måde at forebygge spredning mod hovedlus på er ved at undersøge barnet jævnligt – helst én gang om ugen.
- Undersøg altid barnet for lus ved henvendelse herom fra andre forældre, skolen og institutionen.
- Vær sikker på, at barnet ikke har lus, når det sendes i skole eller institution efter ferierne.
- Hvis barnet har lus, skal hele familien undersøges, men kun personer med lus skal behandles.
- Følg nøje anvisningerne for det middel eller den metode, som vælges til at behandle lusene med.
- Vælges kæmning som behandlingsmetode, skal personen kæmmes mindst 4 gange jævnt fordelt over en periode på 14 dage.
Husk at kontrollere, om behandlingen har virket.